Løbbindningsmaterialer
JUTE er et af de basale materialer i min Tybrindbinding. Den er let at arbejde med og den fås i mange fine farver. Juteplanten er hjemmehørende i Syd- og Østasien, samt i Brasilien, og snoren er lavet at fibre fra plantens stilk. Stængelfibrene, der er ca. 3 m lange, ligger under barken rundt om en træagtig kerne. For at få fat på fibrene, lægger man planten i vand i et par dage. Herefter løsner fibrene sig, og man kan nemt skrabe dem af. Juten kan farves, og dens styrke og relative blødhed (i forhold til Sisal som er stivere) gør den meget velegnet som begyndermateriale som sjæl i Tybrindbinding. Dens egenskaber gør den også velegnet til at blande med andre materialer.
Se høst af jute i Bengali
Se fremstilling af jutefibre
SISAL er plantefibre til tovfremstilling, der udvindes af arten Sissal-Agave, som stammer fra Mellemamerika. Fibrene er lyse og meget stærke. Sisal har lange, kødfulde, spidse og rosetstillede blade. Når bladene er udvoksede, skæres de af, og fibrene fjernes, mens bladene endnu er friske. Fibrene kan være op til 130 cm lange og har stor trækstyrke og stor modstandsdygtighed over for fugt. Sisal anvendes især til høstbindegarn og gulvtæpper. Sisal har en glansfuld og skinnende overflade, og den fås i mange smukke farver, som man kan have glæde af i løbbundne arbejder. Dens styrke og stivhed gør det meget velegnet til at bruge som sjæl. Men den kan også bruges som bindetråd i grovere arbejder.
Se fremstilling af Sisal
HAMP har siden oldtiden været en vigtig kulturplante. Allerede fra det 3. årtusinde f. Kr. dyrkedes hamp i Kina og inden Kristi fødsel kom hampedyrkningen til Europa. Efter år 1700 var der en kraftig stigende produktion, hvor store flåder af sejlskibe, både militær- og handelsskibe, skulle udrustes. Reb, sejldug og sække var ofte laver af hampefibre. Alle plantedele er egnet til fremstilling af levnedsmidler. Den dyrkes på grund af de olieholdige frø og de indtil 25 mm lange bastceller, som danner op til 3 m lange baststave. Basten anvendes i dag bl.a. til snor og tovværk. Hampesnor er meget stærkt og et fint materiale, som egner sig både som sjæl og bindetråd i løbbindning. Det findes i mange forskellige forarbejdninger, men som bindetråd er de finere typer bedst.
Fremstilling af hamp til tekstiler
HØR er en af vore ældste kulturplanter. Den skal igennem en række processer, inden den er klar til at blive spundet. Planten gennemgår en forrådnelsesproces ved at ligge i vand, indtil barklaget har løsnet sig fra fibrene. Efter tørring fjernes de træagtige bestanddele ved brydning af stænglerne og slag på tværs af længderetningen (skætning). Endelig foregår en rensning og kæmning af taverne til mere bomuldslignende fibre, inden den spindes til garn. Der findes et væld at forskellige hørgarner. Dens styrke og de mange forskellige kvaliteter og smukke farver gør den meget attraktiv som bindegarn. Der er dog nogle typer, der ikke egner sig, fordi de slides for hurtigt, når man binder med dem, så det skal man være opmærksom på, inden man starter et arbejde.
Hør fra såning til spinding
VOKSET HØR er hør der er behandlet med voks. Vokset hør er meget stærkt, og den voksede overflade udvirker, at det former sig efter det, man arbejder med. Tråden lægger sig tæt om sjælen i løbbinding, og det er meget let at arbejde med. Vokset hør bruges til at sy læder med, og fås i butikker med artikler til lædersyning. Farven er almindeligvis brun eller sort, men der findes også mange andre farver, som efterhånden kan fås på det danske marked.
PAPIRGARN fås i mange forskellige kvaliteter, tykkelser og farver.
Finsk papirgarn er noget at det flotteste og stærkeste på markedet. Der er tykke tofarvede typer som er vældig stive og gode som sjæl til formfaste bøtter. Der er lidt tyndere snore som kan kombineres med andre materialer i sjælen. Og der er de tynde runde eller flade papirgarner, som kan bruges som bindetråd.
Papirtråden er glat og egner sig godt til det lukkede løb, men den egner sig også til tybrindbinding, hvor de mange farvekombinationer giver utallige muligheder. Papirgarn spiller meget fint sammen med naturmaterialer som græsser og siv.
NATURMATERIALER – så som græsser og siv – er velegnede som sjæl. F.eks. hjelme, kalmussiv, strandkogleaks, dunhammere og irisblade.
Visne blade er for skøre, så alle materialer plukkes friske og tørres derefter grundigt, inden de bruges.
Før man bruger dem, svøbes de i et håndklæde og vædes med kogende vand i en halv time, så de er bløde og lette at arbejde med.